Hvad er vandvorter?

Hvad er vandvorter? (Mollusker) 

Mollusker, (Molluscum Contagiosum) som på dansk kaldes vandvorter, er en almindelig, godartet hudinfektion, der er forårsaget af en virus.
Vandvorter er nogle små knopper på huden, og som navnet antyder, ligner det, at knopperne indeholder vand.

De rammer personer af forskellig etnicitet i hele verden, og forekommer især hos børn og personer med nedsat immunforsvar.

Vandvorter er lige så almindelige som virusforårsagede vorter, lige efter atopisk dermatitis (børneeksem), nævi (modermærker) og akne (bumser).


Hvordan ser vandvorter ud? 

Sådan ser vandvorter ud

Vandvorter er nogle glatte, kuppelformede knopper, som kan minde lidt om bumser, da de stikker op fra huden og indeholder en geléagtig væske (mollusklegemet – deraf navnet vandvorte).

De er typisk 1 mm til 5 mm i diameter og har en lille fordybning i midten. Farven på vandvorter kan være perlehvid eller blerød.

Ofte vil vandvorter være til stede i plamager eller spredt ud. Normalt ser man 10-20 vandvorter, men antallet kan variere fra én til flere hundrede vandvorter (1).

Til højre kan du se et billede af, hvordan vandvorter typisk ser ud.

Hvordan ser du forskel på vandvorter og andre vorter? 

Du kan se forskel på vandvorter og vorter, ved at vandvorter er små kuppelformede knopper, som er bløde og indeholder væske. Derimod er vorter (f.eks. hånd- eller fodvorter) nogle små, hævede udvækster i huden, der ligner et blomkålshoved. De fleste vorter har en hård kant med en blødere midte, og de føles ru ved berøring. De kan dog også være flade og glatte. Vorter er normalt runde eller ovale med en diameter, der varierer fra 1-10 mm.


Symptomer på vandvorter

Udover at være synlige på huden, giver vandvorter sjældent symptomer. De kan dog give kløe og smerte. Symptomer og/eller komplikationer ses hos 33 % af børn med vandvorter (7).

Den mest almindelige komplikation er betændelse omkring knopperne, som forekommer i 10% til 75% af alle tilfælde (3).
Det kan ligne almindeligt rødt hududslæt.

Personer med børneeksem (atopisk dermatitis) får ofte eksem omkring vandvorterne (5). Især dette kan give kløe og ubehag, hvilket kan medføre betændelse og selvsmitte.


Hvor på kroppen kan man få vandvorter? 

Vandvorter kan sidde flere steder på kroppen. De mest ramte områder er overkroppen (27%) og indersiden af albuen (23%). Men også i armhulen og i knæhasen. Man ser dog sjældent vandvorter i håndflader, under fødderne eller på slimhinderne.

Hos voksne vil knopperne forekomme ved kønsorganerne, på øverste del af låret og den nederste del af maven (5). Hos personer med nedsat immunforsvar, kan vandvorterne dog sidde andre steder på kroppen også.


Hvem får vandvorter? 

Det er oftest børn, der rammes af vandvorter. Af ukendte årsager er vandvorter mest udbredt i den tidligere barndom, som regel hos børn i alderen 2-10 år (8-9).

Omkring 2 til 17% af børn får vandvorter (6-7). Hyppigheden kan dog være højere.

Voksne kan også rammes af vandvorter, og infektionen er som regel seksuelt overført. I sådanne tilfælde vil knopperne forekomme i områder omkring kønsorganerne (5). Hos voksne med nedsat immunforsvar kan vandvorterne sidde på arme, ben, krop og i ansigtet.


Smitter vandvorter?

Vandvorter smitter på samme niveau som lus (10). Vandvorter overføres ved direkte hudkontakt, men smitten sker oftest med smittebærende håndklæder, sengelinned og lignende.

Når en persons hud er inficeret med vandvorter, kan personen smitte sig selv, hvilket gør, at vandvorterne spredes. For eksempel kan virussen sprede sig til andre dele på kroppen, når man kradser sig. Især varme og fugtige miljøer er gode forhold for infektioner og deres spredning.
Ligeledes kan vandvorter smitte i svømmehaller og indendørs swimmingpools.

Man ved, at personer med børneeksem (atopisk dermatitis) har større risiko for at blive smittet, fordi de har en svækket og sart hudbarriere, hvorfor virussen nemt kan trænge ind.

Man skal dog ikke være bange for at sende sit barn i dagpleje eller børnehave, men da vandvorter smitter ved direkte hudkontakt, skal man sørge for, at de tildækkes eller behandles.

Inkubationstiden (tiden fra man er blevet smittet med virussen, til man kan se vandvorterne) varierer fra 2 uger til 6 måneder (11). Hos de fleste patienter med et fuldt fungerende immunsystem vil vandvorterne forsvinde af sig selv uden at efterlade ar. Helingsprocessen for vandvorter varer i gennemsnit 6 til 18 måneder (13).


Forebyggelse af vandvorter 

Det er svært at undgå at blive smittet med vandvorter, fordi det er en virusinfektion hos børn.

Vandvorter i omløb i dagpleje eller børnehave:

Hvis man ved, at vandvorter er i omløb i dagplejen eller børnehaven, er det en god ide at give sit barn lange ærmer og bukser på for at mindske den direkte hudkontakt med de andre børn.

Hvis man allerede har vandvorter, er det nødvendigt at:

  • undgå at kradse i vandvorterne, da de dermed kan sprede sig til omkringliggende hud og andre områder af kroppen
  • vaske hænder grundigt efter berøring af vandvorter eller huden omkring
  • undgå direkte kontakt med huden hos andre personer
  • bade børn separat fra søskende og undgå svømmehaller eller svømmebassiner
  • undgå at dele personlige ting som håndklæder, tøj, sæbe osv.

Børn med sart eller atopisk hud:

Da børn med atopisk dermatitis har en nedsat hudbarriere, kan de nemmere få vandvorter. For at forebygge, er det en god ide at pleje barnets hud med en specialudviklet creme, der styrker hudens barriere og dermed modstandsdygtighed overfor infektioner.
Dette kan være et godt råd til alle forældre, da barnehud generelt er sart, og hvorfor man kan forebygge mod vandvorter ved at pleje med hudbeskyttende cremer.


(1) Perna AG, Tyring SK. A review of the dermatologic manifestations of poxvirus infections. Dermatol Clin.2002;20:343-346.
(2) Fornatora ML, Reich RF, Gray RG, et al. Intraoral molluscum contagiosum: a report of a case and a review of the literature. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod. 2001;92:318-320.
(3) Ingraham HJ, Schoenleber DB. Epibulbar molluscum contagiosum. Am J Ophthalmol. 1998;125:394-396.
(4) Osio A, Deslandes E, Saada V, Morel P, Guibal F. Clinical characteristics of molluscum contagiosum in children in a private dermatology practice in the greater Paris area, France: a prospective study in 661 patients. Dermatology. 2011;222:314-20.
(5) Diven DG. An overview of poxviruses. J Am Acad Dermatol. 2001;44:1-16.
(6) Koning S, Bruijnzeels MA, van Suijlekom-Smit LW, et al. Molluscum contagiosum in Dutch general practice. Br J Gen Pract. 1994;44:417-419.
(7) Lee R, Schwartz RA. Pediatric Molluscum Contagiosum: Reflections on the Last Challenging Poxvirus Infection, Part 1. Cutis 2010;86:230-6.
(8) Niizeki K, Kano O, Yoshiro K. An epidemic study of molluscum contagiosum: Relationship to swimming. Dermatologica 1984;169:197-8.
(9) Dohil MA, Lin P, Lee J, et al. The epidemiology of molluscum contagiosum in children. J Am Acad Dermatol. 2006;54:47-54.
(10) Conseil supérieur d’hygiène publique de France. Guide de conduite à tenir en cas de maladies transmissibles dans une collectivités d’enfants. Séance du 14 mars 2003.
(11) Birthistle K, Carrington D. Molluscum contagiosum virus. J Infect. 1997;34:21-28.
(12) Smith KJ, Yeager J, Skelton H. Molluscum contagiosum: its clinical, histopathologic, and immunohistochemical spectrum. Int JJ Dermatol. 1999;38:664-672.
(13) Basdag H, Rainer BM, Cohen BA. Molluscum contagiosum: to treat or not to treat? Experience with 170 children in an outpatient clinic setting in the northeastern United States. Pediatr Dermatol. 2015 May-Jun;32 (3):353-7